torsdag den 23. august 2007

Evaluering vol. 2

  • Hvilken eller hvilke opgaver synes du bedst om?
    • Se forrige post.
  • Hvordan passede øvelserne ind i et mål om at blive bedre til at lære - lære at lære?
    • Det er jo altid sjovt at lære via leg. Dog var nogle af øvelserne meget tidskrævende og krævede tilbagevendende opmærksomhed, hvilket bevirkede, at jeg ikke var så udforskende og legende, men bare fik øvelsen overstået, .
  • Er der noget specielt der har overrasket dig - enten i anvendelse eller din egen tilgang til det?
    • Hmm ikke specielt tror jeg...
  • Er der noget i forløbet du synes kunne have været anderledes?
    • Jeg synes, det virkede rigtig godt at opgaverne blev formidlet både via mail og bloggen. Dog synes jeg, at de mere krævende programmer, såsom 2Life og Odeo, kunne have været undgået (de krævede bl.a. stort grafikkort og mikrofon).
  • Ville du deltage igen , hvis et lignende forløb ville blive tilbudt?
    • Ja, det ville jeg helt bestemt!

onsdag den 22. august 2007

Evaluering vol. 1

  • Blogger.com - Jeg kan idag ikke leve uden mit hav af blogs. Jeg brugte det før 23ting og jeg vil også bruge det efter 23ting! Dog vil jeg i fremtiden benytte mig mere af Wordpress.org, da mulighederne her virker større.
  • RSS er en af de ting jeg virkelig har fået ind under huden via 23ting. Jeg har pt 49 abonnementer. Og uden min reader ville jeg jo ikke kunne holde styr på alle disse! Så tak til 23ting! (... for mere informationoverload;)
  • Messenger bruger jeg meget i det daglige på mit arbejde. Messenger er sjov! Jeg ville også bruge det mere derhjemme, men der er min computer ikke så ofte tændt! GoogleTalk bruger jeg en sjælden gang, når pensionisten er logget på - ud over ham, kender jeg ikke rigtig nogen, der bruger Googletalk.
  • Flickr synes jeg tilgenæld er rigtig sjovt. Jeg har selv en konto, hvor der snart er mere end 200 billeder. Det var også meget sjovt at blive introduceret til de forskellige billedmanipulerings-programmer. Tilsidst vil jeg sige om Flickr, at det er dejligt at surfe rundt blandt alle de fantastiske billeder, som folk har lagt op!! Man kan virkelig finde meegt guld dér!
  • LibraryTing havde jeg sørme helt glemt:( Jeg må hellere gå ind og opdatere med noget af min sommerferielæsning. Som I kan fornemme, bruger jeg ikke LibraryThing særlig meget, og jeg tror heller ikke jeg kommer til det. Istedet for at inddatere alle mine bøger, har jeg istedet sat mig for, at bruge tjenesten til at holde styr på alle de bøger jeg læser! På den måde går der mange år, før jeg når grænsen til de 200;)
  • Musiken, som har været en del af 23ting er jeg tilgengæld helt vild med. Men da min computer derhjemme ikke er tændt så ofte, får jeg heller ikke benyttet mig af alle de nye musik-tjenester, som jeg nu har fået kendskab til - måske det bliver bedre, når jeg vender tilbage til studierne d. 4. september!?! Blogmusik var den største øjenåbner for mig, før den havde jeg aldrig forestillet mig at udstille musik på min blog - så det var fedt!! Last.fm havde jeg snust lidt til i forvejen - og det er helt klart et program, som jeg vil bruge meget i fremtiden! Det sidste musikprogram - Musicovery - er helt bestemt en tidsrøver;) Meget skægt at se, hvor ens humør bliver ført hen;)
  • Del.icio.us er også en af de tjenester jeg ikke kan leve foruden. Hvordan skulle jeg kunne huske alle de lækre hjemmesider uden del.icio.us??
  • Technorati bliver jeg derimod aldrig en fan af. Men måske kunne jeg finde på at bruge den i biblioteksøjemed - hvis jeg skulle promovere en blog.
  • Wiki's synes jeg er pragtfulde!!! Fedt at kunne deltage!! Dog sker der ikke så meget med min egen wiki. Jeg tror, jeg sletter den snart!
  • Online applikationer, som I har valgt at kalde dem, er også noget jeg helt sikkert vil benytte mig af i fremtiden. Så tak for introduktionen!
  • Personlige forsider er ikke kommen under huden på mig. Jeg benytter mig istedet af Firefox' browser, som man kan manipulere næsten lige så meget med, som en personlig forside.
  • Podcast - Jeg er super glad for at have haft lejligheden til at lege med det! Hvis det ikke havde været for 23ting, var det en ting, der var blevet nedprioriteret. Hvilken verden af muligheder, der åbner sig her!!
  • Video - tja, hvis min computer derhjemme ikke havde været så gammel, var jeg nok blevet en meget større sucker for YouTube m.fl. Dog synes jeg, der ligge mange video derude, som egentlig bare er et powerpoint-show tilsat musik:( Og Hvem der bare havde et ordentligt kamera....

Odeo

Jeg har registreret mig som bruger af Odeo. Dog er det ikke lykkedes mig, at få min mikrofon til at samarbejde med min computer:( Istedet vil jeg spille denne podcast for jer. Odeo er fuld af lækre og gratis podcast's :D



lksdjf

tirsdag den 14. august 2007

Video

Som I kan se på min blog, har jeg lagt flere Youtube videoer ud. Jeg synes, det er meget skægt at surfe rundt på Youtube. Hvis I vil se min konto, kan I gøre det på denne adresse. Her har jeg lagt flere af mine egne produktioner;)

mandag den 13. august 2007

Podcast

Jeg har lige siden, vi fik udleveret vores fine mp3-afspiller abonneret på Liga DK - et musikprogram fra DR. Ulempen er dog, at man ikke kan se eller høre, hvilke bands der spiller!!

torsdag den 9. august 2007

Personlige forsider

Jeg har leget med både netvibe og iGoogle. Umiddelbart er jeg ikke tilhænger af en personlig forside. Her på jobbet bruger jeg kknettet som forside, og ellers har jeg de mest vigtige linkt ttil at ligge let tilgængelige som ikoner i min toolbar i Firefox. Det er indtil videre den bedste måde for mig at arbejde på. Jeg fik dog tilføjet i iGoogle et script til mine tags fra del.icio.is - fed feature, som jeg dog godt kan savne, nu da jeg fravælger personlige forsider;)

fredag den 20. juli 2007

Sådan vælger vi bøger

Lavet af Susanne fra DuS

onsdag den 18. juli 2007

Google Docs og Speadsheets

Wee!! Det lykkedes!!!

Jeg har som I kan se hos Birgitte & Betina redigeret i et delt dokument.
I ThinkFree har jeg uploaded et dokument - det gik helt smertefrit :) Har endnu ikke prøvet det hos Googles applikation, da jeg pt sidder ved en fremmed computer og K-drevet ikke virker lige nu:(
Jeg har testet ThinkFree. Det virkede nogenlunde. Kunne mange af de samme ting som microsoft word. Dog er programmet en smule langsom i optrækket, men måske skyldes det bare, den computer jeg sidder ved. Det var utrolig nemt at indsætte et billede fra Flickr, da Flickr er integreret i programmet. Jeg ville dernæst prøve at publicere mit dokument i blogger, men der er åbenbart problemer - ThinkFree og Blogger/beta kan åbenbart endnu ikke snakke sammen. Derfor er jeg nu gået over til Googles Docs & Spreadsheets. Måske det lykkes mig her at publicere mine ord i Blogger??

onsdag den 11. juli 2007

PB Wiki

Langt om længe har jeg nu endelig fundet et emne, som jeg kunne lege med hos PB Wiki. Jeg kunne dog godt tænke mig, at PB Wiki var mere fleksibel mht billeder! Det er svært at layoute lækkert, når man ikke er en ørn til html:( Se fx denne side. Måske jeg bare skulle have valgt en anden "wikifarm" (lækkert ord;).

Jeg prøvede forresten også at implementere min helt egen søgemaskine. En søgemaskine, der kun skulle søge i min wiki - meeen det lykkedes ikke. Jeg ved ikke, hvad der gik galt. Jeg brugte Google's værktøj.

Konklusion: Jeg synes hele wiki-konceptet er fantastisk. Tak fordi jeg lærte, hvordan man laver sin egen!

torsdag den 21. juni 2007

Dansk Wikipedia

Wee - jeg har nu oprettet min helt egen artikel på den danske udgave af Wikipedia! Wee!!
Se den her;) Det var jo ikke så slemt. Videre til PBWiki.....

mandag den 18. juni 2007

Technorati

Mit førstehåndsindtryk af Technorati er ikke vildt positiv. Måske er jeg ved at være mæt af alle de nye portaler? Jeg synes ikke, jeg har behov for at tilmelde alle min blogs her. Jeg har dog oprettet mig og tilmeldt min 23ting-blog. Jeg har fået tildelt 'authoriy 4' og min første fan:D

Ellers synes jeg det er dejligt, at have en søgemaskine, hvor man kan søge i alverdens blogs. For mig at se, er det nok mest relevant i fobindelse med andres respons på en begivenhed eller lign.

Jeg fandt bl.a. denne video ved at søge på Danmarks Biblioteksskole.

lørdag den 16. juni 2007

Del.icio.us

Jeg kunne ikke leve uden min konto på Del.icio.us
Check den ud!

fredag den 15. juni 2007

Second Life

Jeg har i et stykke tid haft en konto i 2. Life, men jeg er meget sjældendt derinde. Det skyldes bl.a. at jeg ikke kan bruge min computer derhjemme, da den er for gammel til at kunne køre progremmet (æv!). Dernæst har jeg ikke rigtig haft tid i min arbejdstid til at lære dens verden at kende. Det tager noget tid at lære, at bevæge figuren, at skifte tøj - bare generelt at navigere rundt. Til sidst er der næsten altid kæmpe opdateringer at installere hver gang, jeg endelig finder tid til at lege:( Så generelt har min oplevelse af SecondLife ikke været super positivt - faktisk har det kun givet anledning til svage frustrationer...

Mit navn er Serendip Dagger og for øjeblikket går jeg rundt i et gotisk-katte-kostume med en fakkel i hånden;) Jeg ved ikke, hvordan jeg kommer af med faklen igen;) Jeg har besøgt InfoIsland og Roskilde Bibliotek. Jeg har også prøvet at flyve, men havde problemer med at komme ned igen - fløj lang tid oppe under taget på InfoIsland og kunne ikke finde ud af bygningen. Øv hvor er det svært... Jeg har også fået tilføjet Joan, Karin og Birthe, som mine venner, men jeg har ikke mødt dem derinde endnu:(

Jeg kan endnu ikke helt se potentialet med programmet. Men det er da meget sjovt, at bibliotekerne vil prøve at få opmærksomhed via 2.life - jeg håber det lykkedes. Indtil videre siger min intuition mig, at det bliver en virtuel verden for reklamer! - og hvem gider frivilligt vandre blandt reklamer? Har vi ikke nok af dem i bybilledet og i tv?

Nu håber jeg ikke det lyder, som om jeg er en mavesur, antielektronisk kælling;) Jeg holder meget af flere at de forskellige web 2.0 ting m.m. samt at spille rollespil på min computer (bl.a. Diablo). Jeg tror bare ikke på en fremtid med SecondLife!

torsdag den 14. juni 2007

Funability



Det er da meget sjovt, sådan at manipulere egen tekst ind i billeder - se også min Confucius ude i siden;)

Musicovery

Jeg har leget lidt med Musicovery. For mig hænger musik meget sammen med humøret. Så jeg synes den er sjov - måske kunne man gøre noget lignende med skønlitterære bøger!!!

Blogmusik

Blogmusik har drillet mig en del, og jeg tror aldrig, vi kommer i perfekt symbiose. Jeg har prøvet at uploade en sang til Blogmusik, men det lykkes aldrig:( Jeg ville ellers mægtig gerne have spillet et lækkert bluesnummer af min lille Nisse for jer. Desværre jeg må skuffe jer (og mig selv.) Jeg har dog konstateret, at andre godt kan få det til at fungere...

Jeg har derudover haft lidt problmer med at lave en playliste, men jeg har dog lavet en med Ray Charles, Gnarls Barkley, Trentemøller og Elvis;) Lyt selv det er lækkert!

free music

torsdag den 7. juni 2007

Technorati

Et forsøg på et registrere min blog..

Technorati Profile

mandag den 4. juni 2007

Last FM

Jeg har efterhånden lyttet til LastFM i et par måneder efterhånden, og HAR optjent min helt egen radiokanal! Jeg har flere gange prøvet at tilføje min radiokanal som widget, men af en eller anden underlig årsag, som jeg ikke kan gennemskue, så driller den - koden bliver aldrig vist:( Så i stedet vil jeg afspille et af mine yndligstags - 'Chillout'. Men men alt i alt kan jeg meget godt lide LastFm. Jeg lytter mest til musikken via tag'sene - det finder jeg super inspirerende. Jeg har endnu ikke lyttet så meget til min egen kanal.

Vil lige tilføje et dejligt nummer af Tom Waits...
Tom WaitsThe Piano Has Been Drinking

fredag den 1. juni 2007

Hvilken bog er du?

Fandt denne quiz hos Betina...




You're Animal Farm!

by George Orwell

You are living proof that power corrupts and whoever leads you will
become just as bad as the past leaders. You're quite conflicted about this emotionally
and waver from hopelessly idealistic to tragically jaded. Ultimately, you know you can't
trust pigs. Your best moments are when you're down on all fours.



Take the Book Quiz
at the Blue Pyramid.

lørdag den 26. maj 2007

torsdag den 24. maj 2007

Sjovt lille kort jeg snublede over;)

Vågner op hver morgen til P1's radioavis og efterfølgende morgenpogram. 1 morgen fortalte de om denne fantastiske søster-duo 'CocoRosie' med deres nye album 'The adventures of horse and stillborn'.




Lyt engang og sig mig din mening...

fredag den 11. maj 2007

Library Thing

Jeg har oprettet mig på Library Thing. Jeg har registreret 10 af mine farvoritbøger, og jeg har meldt mig ind i gruppen med 23Ting. Desværre er service'en ikke gratis efter 200 katalogiseringer:( Jeg er fan af ting der er gratis. Derfor har jeg ikke tænkt mig at bruge Library Thing. Det er fint nok med anbefalinger m.m. som sitet tilbyder, men som bibliotekar får jeg mere end rigelig med anbefalinger- jeg kan ikke følge med!




Udover Library Thing er jeg registret masser af steder på nettet (se fx StumbleUpon), så jeg har ikke behov får endnu en ting. Jeg forsøger ikke at være så afhængig af computeren...

mandag den 7. maj 2007

Sjov med Flickr 2


Trees in snow
Originally uploaded by Dr H.
Dette var så et forsøg på at tegne en sol hos retrivr, men i stedet kom træer i sne frem:( Men billedet er jo flot!

Jeanette

Mit navn stavet med flickr.

Jj e A_1860 N E T t E

Flickr


Udsigt fra kontoret
Originally uploaded by Serendip's.
Her er min flickr-konto. Jeg har for nylig meldt mig ind i gruppen 'Obskur tekst'.

fredag den 4. maj 2007

Time Travel: Einstein's big idea (Theory of Relativity)

Eksperiment med YouTube. Jeg fik det endelig til at virke. Meget nemt faktisk, man skal bare registrere sig hos YouTube - så går det som smurt;)

Denne video snublede jeg over ved et tilfælde.Jeg synes den er et lækkert eksempel på 'formidling'. Selv jeg forstår nu Einsteins teori om tidsrejser;)

mandag den 30. april 2007

TEEPEE


TEEPEE
Originally uploaded by icug2.
Mit første billede, hvor jeg har brugt Flikr's Blog-værktøj;-) wee

tirsdag den 24. april 2007

Chat

Jeg har chattet meget og i mange år efterhånden. Jeg startede med et helt gammelt program, som dog eksistere endnu - Mirc hedder det. Her kan man bl.a. kreere sit helt eget forum eller oprette en emne-chat for ligesindede. Jeg bruger denne ikke idag - den er alt for kompliceret.

Derudover har jeg erfaringer med Icq, hvor man hurtigt og nemt kan komme i kontakt med folk fra hele verden. Her har jeg bl.a. haft kontakt med en tyrkisk embedsmand, som jeg legede guide for i København - det var meget sjovt at prøve;)

Ellers Bruger jeg i det daglige kun msn, som jo også er en service vi her på Hovedbiblioteket tilbyder i forbindelse med lånerkontakt (jeg har dog ikke haft denne fornøjelse endnu). I forbindelse med min uddannelse brugte jeg meget msn til gruppearbejde, især med henblik på løbende kommunikation og fildeling.

GoogleTalk har jeg testet lidt sammen med Betina, men den virker ikke umidelbar så sjov som msn. Den er mere simpel, men et plus - den er integreret i min gmail.

Konklusion: Jeg foretrækker msn - og Icq, hvis jeg keder mig.

Hvis du vil chatte med mig, kan du gøre det på følgende adresser:
  • Msn: jeanje@kff.kk.dk
  • GoogleTalk: serendips@gmail.com
  • Icq: (nummer kommer på senere)

lørdag den 21. april 2007

Man er vel ikke bibliotekar for ingenting


En vis bibliotekar på Blå har efterlyst nogle billeder på min blog. Her kommer så 2.

Til højre et et hjørne i et folkebibliotek i Trinidad, Cuba


Til venstre et billede af cubanske dollars systematisk ordnet i pungen. Vi havde en anden pung til de cubanske pesos;)

onsdag den 18. april 2007

Rss-feeds

Da jeg i tidernes morgen skiftede min browser ud til Firefox', opdagede jeg lykken ved at abonnere på blogs. Før dette, måtte jeg selv huske på at tjekke dem. Dog har jeg for en måneds tid siden eller deromkring skiftet til Google Reader. Nu er det endnu nemmere at følge med i folks skriverier, og min blog-liste er nu blevet forøget betragteligt. Jeg er oppe på ca. 30 stk. Dog er største-delen af dem kollegaer, som deltager i 23-ting.

fredag den 13. april 2007

Om at bruge blogs

Jeg har brugt blogs lige siden 2004. Jeg har bl.a. brugt blogs som portfolio, som videndeling med mellem gruppemedlemmer samt til forskellige personlige fortegnelser/dagbøger. For mig betyder det ikke så meget, at min blog bliver set - derimod betyder det mere, at bloggen kan følge mig fra computer til computer.

Det med at kommentere andres blogs, har jeg endnu ikke benyttet mig så meget af - men jeg har da kommenteret på 2 kollegaers blogs, se fx hende på Blå og hende i HUS.

Jeg vil også lige nævne, at jeg har fundet et nyt blogsted - Wordpress. Her kan man lave sin egen blog, men her er langt flere muligheder end hos blogger.com - den er jeg for nylig begyndt at experimentere lidt med, men i helt privat regi.

Ok, hvis jeg skal dele lidt med jer, så kan I kigge på denne morbide blog, som jeg har fået en del respons på fra hele verden. Jeg opdaterer den ikke længere.

fredag den 16. marts 2007

Kære Karin

Jeg tror, du har ret i, at min blog var temmelig ulæselig. Derfor har jeg ændret layoutet for din skyld (og muligvis andres;) Den er nu i en dejlig æblegrøn farve. Håbets farve;)

onsdag den 7. marts 2007

23 Ting (vigtige datoer)

Spændende læringsforløb, der strækker sig fra d. 10. april til d. 22. juni. Hvis jeg afslutter projektet inden d. 24. august (dagen før min fødselsdag:), deltager jeg i lodtrækningen om en laptop - wee!